Foran en kampvogn på Maidanpladsen i Kijev står en ung mand i camouflagetøj og renser sine sorte negle med en skinnende messingpatron.
Aleksander H. på 25 år holder skansen hos den nationalistiske gruppe Højre Sektor, som førte an i de blodigste kampe mod den tidligere præsident Viktor Janukovitjs styre i januar og februar.
Søndag er der en rimelig chance for, at ukrainerne vælger ny præsident, men Aleksander har ikke i sinde at vende hjem, hvis det sker.
- Jeg bliver på pladsen mindst et halvt år efter valget, så vi ved, at præsidenten holder sine løfter, siger den 25-årige vagt.
Sammen med tusindvis af andre har han nægtet at forlade det enorme område i hjertet af den ukrainske hovedstad.
Barrikader og telte dækker fortsat selve Maidanpladsen og en halv kilometer af den brede boulevard, der leder op til pladsen. Festivalstemningen akkompagneres af aktivister, som spiller på opsatte og pivfalske klaverer langs boulevarden.
Mange siger som Aleksander H. De har ikke i sinde at pakke deres grej og gå hjem, hvis favoritten Petro Porosjenko får 50 procents opbakning og vinder præsidentvalget.
Der hersker generel mistillid til præsidentkandidaterne, og for nogle startede det længe inden, at Janukovitj sagde nej til en handels- og associeringsaftale med EU i november, hvilket udløste de blodige kampe med flere end 120 døde til følge.
Inde på pladsen står Vladimir Jakovenko, og han har demonstreret i snart tre år. Før Maidan boede han i en protestlejr i byen Rivna vest for hovedstaden.
I øjeblikket er han i gang med at etablere endnu en kirke i teltlejren. Han er selv kirketjener, og præsten er fanget på Krim, men de er snart klar, garanterer han.
- Det bliver en protestantisk kirke her på Maidan, men vi har plads til alle trosretninger, siger den 54-årige.
For ham er det blevet et livsprojekt at ændre det ukrainske styre, som han opfatter som dybt korrupt.
- Janukovitj er væk, men systemet er det samme. Alt er det samme. Vi vil ikke finde os i korrupte dommere. Jeg indrømmer, at folk ikke støtter os længere, så vi må sørge for anden form for støtte til mad og drikke, siger Vladimir Jakovenko.
- Kijevborgerne er ikke så venligtsindede, for mange her drikker sig fulde, og de går med våben. Nogle er totalt lovløse, men vi skal fortsætte med at kæmpe vores politiske kamp. Jeg indrømmer, at pladsen ikke er så billedskøn, som den var engang.
29-årige Julia Pukhalska, som arbejder i en stor ngo i Kijev, deltog i protesterne tidligere på året, men nu er hun som mange ved at være træt af barrikaderne og teltlejren.
- Dengang samlede Maidan folk fra alle steder, og jeg fik en masse telefonnumre, som jeg aldrig kommer til at bruge igen. Man blev meget nemt venner, men nu er folk tilbage i deres gamle rammer. Forskellighederne viser sig igen.
- Folk bliver på pladsen, fordi man ikke vil gentage historien fra Orangerevolutionen. Dengang fik man, hvad man ville, og så gik man hjem. Politikerne slap deres løfter. Den fejl vil man ikke gentage, siger Julia Pukhalska.
/ritzau/