Skadesramte Aalborg DH tabte deres sidste Champions League-kamp ude mod bundproppen russiske Volvograd. For selvom det danske angreb fungerede udemærket kneb det gevaldigt i forsvaret, og det udnyttede hjemmeholdet til en sejr på 34-32 (20-18).
Resultatet betyder dog ikke det store, idet Aalborg DH allerede i sidste runde sikrede sig en andenplads i gruppespillet og dermed en plads i kvartfinalen.
Tirsdag trækkes der lod til kvartfinalerne, og her kan Aalborg DH trække en af følgende gruppevindere: norske Larvik, russiske Lada Togliatti eller østrigske Hypo Niederösterreich.