Vejforhold · Bilister, der plejer at suse ind i Århus under broen ved Åhavevej, skal finde en anden rute et stykke tid endnu.
Åhavevej har stået under vand siden weekenden, og de sidste dage har det skabt store køer, fordi vejen er direkte forbundet med motorvejen.
Ingeniør Tyge Mortensen fra Århus Kommunes afdeling for natur- og vejservice siger til DR Østjylland, at vejen tidligst bliver åbnet igen om en uge.
De utålmodige bilister, der tirsdag forsøgte at køre igennem vandet i deres biler fortrød nok, for teknikken i motorerne blev våd, og Falck måtte trække dem ud af vandmasserne.
Det er vand fra Brabrand Sø og Årslev Engsø (billedet), der laver balladen. ELST