Det var ikke særligt smukt, og meget længe var det heller ikke særligt effektivt, det som AaB leverede, da nordjyderne søndag spillede sig helt ind i kampen om årets sølvmedaljer i Superligaen.

I alt for store dele af kampen nøjedes AaB s med at tyre lange bolden op mod angriberen Rade Prica. En mindre forbrydelse mod de mange tilskuere, som var lokket på stadion af det gode vejr.

På en god dag har AaB spillerne til at levere det flotte fodboldspil, og bør man så ikke også vise det?

Også flot spil

Inden alle AaB-fans nu lægger avisen fra sig i vrede, så skal det retfærdigvis siges, at AaB til tider – hovedsageligt i anden halvleg – viste ganske flot kombinationsspil og lækre tekniske detaljer.

For eksempel var det lige ved at give pote, da AaB-spillerne endelig prøvede noget frækt: Mens Jan Hoffmann stod og dirigerede sin mur ved et frispark, blev bolden stille og roligt sparket ind i den tomme side af målet. Menmenmen, den var dommer Michael Svendsen ikke med på: Han rystede på hovedet og pegede på sin fløjte for at markere, at han ikke havde givet bolden fri.

Kanonspark

Også målet til 1-0 var mere end almindeligt pænt: Fra klods hold kanonerede Mattias Lindström bolden helt op i målhjørnet, uden chance for Jan Hoffmann i Vejle-målet.

Da havde stadionuret rundet 70 minutter, og fra da af var det en meget sjovere forestilling. Pludselig blev tilskuerne budt på afleveringer, der var under 40 meter lange, og samtidig i umiddelbar nærhed af græstæppet.

Vejle godt med

Mens hjemmeholdet AaB spiller med om medaljer, så havde Vejle stadig en teoretisk chance for at undgå nedrykning. Og selvom AaB var bedst, så fulgte Vejle-spillerne hele kampen godt med. De var dog aldrig for alvor farlige, og da Súni Olsens frispark fik lov at hoppe direkte i mål, var kampen lukket, og tilskuerne kunne gå hjem med en lidt blandt følelse i maven. Tre point men ikke en kamp, der går over i historiebøgerne.