I spidsen for AaB står Magnus Pehrsson. Og svenskeren har en plan frem mod sæsonstarten. Han vil nemlig købe et halvt fodboldhold.
"Vi skal have fem-seks nye spillere til holdet," siger Pehrsson til Ritzau ifølge eb.dk.
"I dette forår har vi haft en del skader hos vores to normale backer, Kasper Bøgelund og Michael Jakobsen. Når de har været ude, har vi ikke haft naturlige back-spillere at erstatte dem med," fortsætter svenskeren.
Derfor ser han gerne, at AaB opruster på midtbanen. Også set i lyste af, at Thomas Augustinussen og Kasper Risgård begge stopper hos nordjyderne i denne sæson.
Pehrsson har dog ikke de store ønsker på angriberpladsen. Her skal klubben kun investere, hvis man kan finde en spiller, der er bedre end klubbens to nuværende spydspidser Jeppe Curth og Caca.
AaB sluttede sæson som nummer syv, mens de gik ind til sæsonen som mestre. Så der skal nye boller på suppen for sæsonen 09/10, mener cheftræneren.