Det er ikke første gang, at han må forlade en arbejdsplads i utide på grund af druk.
Men nu står fodboldtræner Søren Kusk for første gang frem, i Ekstra Bladet, og fortæller om sit alkoholmisbrug. Det sker efter, at han har måttet vinke farvel til jobbet som talentkoordinator hos mesterskabsaspiranterne fra AaB efter blot tre måneder.
- Jeg er nået til den erkendelse, hvor jeg må kalde mig alkoholiker. Det er en
sygdom jeg har udviklet over de seneste mange år. Og det er jeg simpelthen
nu nødt til at gøre noget ved, siger Søren Kusk i interviewet med Ekstra Bladet.
Den 48-årige Kusk er tidligere blevet fyret som cheftræner i SønderjyskE, og nu
tager han konsekvensen af sit misbrug og søger professionel hjælp.