Selvom AaB er med helt i toppen af Superligaen, så var både træneren Erik Hamrén og målmand Jimmy Nielsen tilfredse med det ene point, som holdet fik med fra mødet med midterholdet FC Nordsjælland.
Erik Hamrén var godt klar over, at hans hold sagtens kunne have tabt.
»1-1 er et fair resultat. Hvis vi havde vundet, var jeg naturligvis endnu mere tilfreds. Og vi havde da chancer til at afgøre kampen i anden halvleg,« sagde træneren blandt andet til TV3¿s reporter efter kampen.
AaB¿s anfører, målmand Jimmy Nielsen, var også glad for at AaB i det mindste fik uafgjort.
»Vi spiller en okay første halvleg, men vi dør en smule til sidst. I anden halvleg bliver vi trætte, og så er det vel fint at få et point med hjem,« sagde Jimmy Nielsen.