Det blev ikke noget vendepunkt for kriseramte Randers, da AaB mandag aften kom på besøg efter landskampspausen i SAS Ligaen.
På fem minutter i første halvleg kunne Randers-træner John Faxe Jensen se ethvert håb om point smuldre, da AaB slog til.
Først var det Jeppe Curth, der bragte nordjyderne på 1-0 på et hovedstød. Tre minutter senere var det Lasse Nielsen, der headede AaB på 2-0.
Og to minutter efter var det så Ronnie Schwartz, der med en halvflugter scorede til slutresultatet 3-0.
Med sejren ligger AaB nu i toppen af SAS Ligaen med 18 point efter otte kampe - et point flere end AGF og Esbjerg på 2. og 3. pladsen.
Randers ligger bunden af tabellen med kun et point efter otte kampe.