Skrevet i samarbejde med Andreas Mayerhofer, anma@avisen.dk
Et møde med den engelske traditionsklub Tottenham foran 36.000 tilskere i London er noget, der kan få smilene frem på læberne hos de fleste danske fodboldspillere.
Det gælder også i Aalborg, hvor spillerne i AaB glæder sig over dagens lodtrækning til UEFA Cuppen, hvor AaB er kommet i pulje med Tottenham, Anderlecht, Getafe og Hapoel Tel-Aviv.
- Der var jubel ude på anlægget, da vi
så puljerne. Vi er rigtig tilfredse med
lodtrækningen, siger forsvarsstyrmanden Michael Jakobsen til Avisen.dk.
- Anderlecht er gode, men vi har
elimineret et andet belgisk (Gent, red.) hold ud på vejen, som kan hamle op med dem. Det kan jeg ikke se,
hvorfor vi ikke skulle kunne igen. Tottenham er svære, men til gengæld et rigtig
sjovt hold at møde. Det bliver en kæmpe oplevelse at spille foran 36.000
mennesker på white Hart Lane, siger Michael Jakobsen.
Han hæfter sig samtidig ved at både Michael Laudrups Getafe og israelske Hapoel Tel-Aviv er i krise i deres hjemlige turneringer.
- Både Tel Aviv og Getafe klarer sig
rigtig skidt i ligaen denne sæson. Det kan blive vores fordel, da de
sandsynligvis vil nedprioritere UEFA Cuppen, konstaterer han.