Et ungt og urutineret FC Nordsjælland-mandskab havde søndag eftermiddag længe AaB på krogen, men nordjyderne endte med at vinde opgøret i Alka Superligaen 2-1 efter to scoringer i anden halvleg.
Den svenske stopper Markus Holgersson scorede kort før tid det afgørende mål for AaB.
Resultatet betyder, at AaB fortsat er ubesejret efter fire kampe i sæsonen, og nordjydernes otte point rækker foreløbigt til en andenpladsen i tabellen.
FC Nordsjælland stillede trods et comeback til den 35-årige Patrick Mtiligas, der har været ude i mere end otte måneder på grund af en skade, med et yderst urutineret mandskab.
Blandt andet gav Farum-klubben undervejs førsteholdsdebut til tre teenagere.
AaB havde langt flere rutinerede kræfter med, selv om også nordjyderne har sendt et par folk til OL i Rio, og gæsterne dominerede da også spillet i store perioder og skabte flest chancer.
FCN's åbningsmål mål blev sat ind i første halvlegs overtid, da Stanislav Lobotka snød et par AaB-spillere. Slovakken fandt den 20-årige midtbanespiller Mathias Jensen i en helt fri position, og Mathias Jensen scorede forholdsvist nemt.
AaB fik udlignet med et kvarter tilbage af opgøret, da det østrigske sommerindkøb Marco Meilinger på et frispark sendte bolden ind i feltet.
Her fik bolden lov at hoppe en enkelt gang på kunstgræsset, inden den strøg i nettet til 1-1.
Kampen blev afgjort i det 90. minut, da et andet af AaB's sommerindkøb slog til.
Bolden endte hos den svenske stopper Markus Holgersson, der fra tæt hold sparkede bolden i mål bag FCN-keeper Runar Alex Runarsson.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.