Selvom det vil være dansk fodboldhistorie, håber både AaB og FC København at undgå at mødes i næste runde af UEFA cuppen.
"Der ville formentlig blive udsolgt til begge kampe. Men TV-indtægterne ville være meget forskellige. Ingen udenlandsk tv-station ville være interesseret, hvis vi skulle møde FCK," siger AaB's sportsdirektør Lynge Jakobsen til B.T.
FC Københavns bestyrelsesformand Flemming Østergaard bakker ham op også med henvisning til tv-aftalen.
Lodtrækningen har maget det således, at det danske møde er en kendsgerning, hvis begge klubber klarer næste hurdle i den europæiske klubturnering.
FC København skal prøve kræfter med Manchester City, mens AaB skal krydse klinger med Deportivo La Coruna.