AaB gav hjemmepublikummet i Aalborg en flot forestilling, da de tog imod FC København i tempofyldt topopgør.
Efter blot ni minutter gjorde polske Marak Saganowski det til 1-0, også kan spekulationerne om hans fremtid begynde efter at Lynge Jacobsen tidligere på ugen satte ham på salgslisten.
Steve Olfers hjalp københavnerne tilbage i kampen, da han lavede et klodset selvmål hårdt presset af FCK's Santin.
Kasper Risgård bragte dog hurtig AaB tilbage i front, da han tæt under mål fik bolden i netmaskerne.
Få øjeblikke senere burde den defensive midtbanespiller have gjort det til 3-1, da han missede i det lille felt på skammeligste vis.
Brasilanske Caca blev dog manden med den forløsende 3-1-scoring, på fint oplæg fra Jeppe Curth som startede kampen på bænken.
AaB havde chancer til flere mål, mens københavnerne virkede underligt uinspirerede alle 90 miniutter.
Tilskuerne i Aalborg var naturligvis yderst tilfredse med deres hold, men især træner Allan Kuhn fik meget opbakning fra tribunerne, der bestem lader til at ville beholde Kuhn i trænersædet.
Mandag har sportsdirektør for AaB, Lynge Jacobsen, bebuddet at løfte slørret for, hvem der skal træne Nordjyllands stolthed efter nytår.