Nu er det officielt. Onsdag eftermiddag blev landsholdsprofilen Joachim Boldsen præsenteret som ny AaB-spiller. Playmakeren har skrevet under på en treårig aftale, der gælder fra 1. juli 2007.
Dermed kommer en af dansk håndbolds største profiler tilbage til den danske liga efter en række fem år i den tyske storklub Flensburg-Handewitt. AaB?s sportsdirektør Jan Larsen er selvsagt særdeles tilfreds med at have sikret sig Boldsens underskrift.
»Det har i mange år været ønsketænkning for os at få Joachim til AaB, og vi har da også prøvet tidligere,« siger Jan Larsen til AaB?s hjemmeside.
»Det er fantastisk for AaB og hele Nordjylland, at kunne tiltrække så feteret og værdifuld en spiller som Joachim Boldsen, og målet er naturligvis, at Joachim skal være med til at trække os det sidste stykke mod toppen af dansk herrehåndbold,« siger Jan Larsen.
Joachim Boldsen har tidligere meldt ud, at han ikke ville til den danske storklub Kolding, fordi han vil være med til at bygge et hold op. Det regner han med at få mulighed for i AaB.
»Jeg ser det som en kæmpe udfordring at være med til at bygge noget op, og der er virkelig tegning til noget stort i AaB. Desuden har mit gode forhold til Jan Larsen betydet meget for mit valg. Jan har fulgt mig i flere år, og det har altid ligget i luften, at vi skulle samarbejde en dag. Jeg glæder mig meget,« siger Joachim Boldsen til AaB?s hjemmeside.
At han samtidig får en kanonhøj hyre i Aalborg, har nok også hjulpet med på beslutningen om et skifte til AaB. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger kommer han til at tjene 3,5 millioner kroner om året. Det er det samme, som han i øjeblikket tjener i Flensburg-Handewitt. Boldsen havde håbet, at han kunne slippe med at betale 25 procent i skat via den såkaldte forskerordning, men den gik ikke, fordi han har haft en lejlighed i København i de fem år, han har spillet i Tyskland.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.