Topholdet OB løb ind på Fionia Park som klare favoritter til at tage sejren mod AaB, men nordjyderne kæmpede forbilledligt og fik 1-1 og det ene point med hjem.
I løbet af første halvleg fik hjemmeholdet lagt et tungt pres på gæsterne, og det kunne fynboerne profitere af efter 39 minutter, da svenske Björn Runström fulgte op på en returbold og sendte OB i front.
Men kort efter pausen var det en endnu en returbold, der sendte AaB på 1-1, da Thomas Augustinussen fulgte op, efter Thomas Helveg havde reddet på stregen.
Derefter overtog OB spillet igen, og Björn Runström var tæt på at lukke kampen med sin anden scoring, men hans glimrende skud prellede af på overliggeren. Fem minutter før tid fik AaB's Michael Jakobsen marchordre efter to gule kort.
OB er stadig på førstepladsen, men den kan FC København overtage, hvis det bliver til sejr i Vejle søndag.
Med det ene point kravlede AaB op på 10. pladsen og sendte AC Horsens ned under nedrykningsstregen, hvor de gør Esbjerg selskab.
-Newspaq