Det ser skidt ud for AaB.
I søndagens Superligakamp skuffede de fælt ved at tabe 3-2 mod oprykkerne AC Horsens. Hvad værre er, at fiaskoen blev afgjort på AaB's hjemmebane.
Hjemmeholdets tilskuere kvitterede ved at buhe deres egne spillere fra banen efter 1. halvleg. Her førte AC Horsens 2-0. Deres første mål blev scoret efter blot 50 sekunder af kampen, da Gilberto Macena scorede for første gang i sæsonen.
Det stod katastrofale 3-0 til Horsens, da det lykkedes Henrik Dalsgaard på et hovedstød at reducere til 1-3. I de sidste minutter fik AaB's Niklas Helenius reduceret til 2-3, som blev kampens resultat.