Skrevet i samarbejde med Jakob Melgaard
AaB skulle mindst have uafgjort mod Getafe for at have en chance for at spille sig videre i UEFA Cup en. Men nu endte det med nederlag, og det skuffer AaBs anfører, Danny Califf.
Om det
første mål siger han:
- Vi
havde godt styr på det, og så var de heldige med det første mål.. Det var bare
en af de ting der sker. Vi kiggede på hinanden og var bare: ’Hva skete der lige
der?’ Jeg
tror ikke de spillede sig ud, men det gjorde vi jo heller ikke. Men begge hold
havde chancer og især i anden halvleg blev kampen mere åben, sagde han.
Han var bestemt ikke tilfreds med præstationen fra den italienske dommer
- Jeg synes den var ret ringe. Getafes spillere falder,
når de får muligheden, og hvis så dommeren fløjter, så forstærker det sig selv,
og jeg tror, at dommeren lidt blev fanget i det. Han startede med at købe den,
og så kunne han ikke stoppe igen. Der
var for mange kort, men han begyndte jo tidligt.. Og når han først er startet
med at give kort for dumme ting, så kan han jo ikke stoppe. Men i anden halvleg
så stoppede han med at give kort for at sparke bolden væk. En ukonsekvent
dommerpræstation, siger han, uden dog at give dommeren skylden for nederlaget.
Om to uger skal AaB møde Tel Avis i en ligegyldig kamp. Begge hold kan ikke spille sig i UEFA Cup ens slutspil.
- Sidste kamp skal bruges til at redde noget ære. Vi som hold føler at vi
er bedre end et point for tre kampe. Vi har ikke svigtet vores fans, men med kun
et point har vi svigtet os selv. Vi føler vi er bedre end bunden af
gruppen. Spilmæssigt har vi til gengæld gjort det godt, og jeg tror vi har åbnet
mange øjne ude i Europa for at der er kvalitet i dansk fodbold, så på den måde
har det været en god turnering. Men du ved også godt, at det er resultater, der
tæller i sidste ende, siger han.