AaB-anfører regner med kort forlængelse af kontrakt

Rasmus Würtz er indstillet på, at hans næste kontrakt med AaB næppe bliver af lang varighed.
AaB-anfører Rasmus Würtz er indstillet på en kort forlængelse, når hans kontrakt løber ud.
AaB-anfører Rasmus Würtz er indstillet på en kort forlængelse, når hans kontrakt løber ud. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Rasmus Würtz er efterhånden nået til et sted i sin fodboldkarriere, hvor det ikke er aktuelt at tale om kontrakter af lang varighed.

Den 34-årige AaB-anfører har kontraktudløb i klubben til sommer, men han forventer, at han kan fortsætte.

- Jeg har snakket en smule med AaB om forlængelse, men nu må vi se. Jeg går ud fra, at begge parter er interesserede i at fortsætte samarbejdet, så jeg tror da, vi kan blive enige.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

- Det bliver nok ikke den længste kontrakt, jeg har lavet, men det er også fair nok, siger Rasmus Würtz til Nordjyske.

Den tidligere landsholdsspiller har samlet tilbragt næsten halvandet årti i AaB, kun afbrudt af to år fra 2007 til 2009 hos FC København, der i en periode udlejede ham til Vejle.

AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde, stiller sig positiv over for en forlængelse med veteranen, der i 2014 var med til at sikre AaB DM-guld og sejr i pokalturneringen.

Sportsdirektøren peger også på, at Rasmus Würtz' næste kontrakt ikke kommer til at være den længste i hans karriere.

- Kontraktlængden vil jo altid blive mindre. Det er naturligt, for vi ved godt, at fodboldspillere sjældent bliver 40 år på jobbet, og de fleste slutter en god rum tid før, siger Allan Gaarde.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.