Har vi opgivet kampen for at få mennesker i job?
Det spørgsmål diskuterede Liberal Alliances Joachim B. Olsen, Enhedslistens Finn Sørensen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik Simonsen og socialrådgivernes formand Majbrit Berlau på Folkemødet.
Og det skabte en hidsig debat om de knap en million 16-66-årige danskere på offentlig forsørgelse. Der var flere kritiske røster blandt publikum, der var utilfredse med den nuværende beskæftigelsesindsats.
En af dem, der benyttede lejligheden til at gøre opmærksom på sin harme, var Hanne Lykke, der er næstformand i de it-ansattes fagforbund PROSA.
Hun var uenig i argumentet om, at økonomisk straf hjælper syge og ledige tilbage på arbejdsmarkedet
- Stress på arbejdspladserne i dag, det koster så mange sygemeldingen. Og jeg kan så afsløre, at når folk får at vide, hvis du ikke snart er rask, så tager vi dine sygedagpenge, så hjælper det hverken på stress eller depression. De bliver værre og værre, lød hendes budskab til Joachim B. Olsen.
Til det svarede Joachim B. Olsen, at der er evidens for, at reformer, hvor folk får større incitament til at arbejde, øger beskæftigelsen.
Se deres ordveksling i videoen øverst i artiklen.