Der er behov for et opgør med de omdiskuterede ressourceforløb, som landets kommuner sender ledige ud i for at afklare deres fremtid på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er derfor nu klar med en 'initiativpakke,' som både skal rense ud i de groteske eksempler på, hvad ledige bliver udsat for, og samtidig sikre en hurtigere sagsbehandling. Pakken, som har bred politisk opbakning, giver også den enkelte borger ret til at få vurderet kommunens anbefalinger af virksomhedspraktik af en ekstern sundhedsekspert.
- Der har vist sig nogle problemer, som vi tager fat om. Ressourceforløb skal give mening og være til gavn for borgerne. Med initiativpakken understøtter vi, at kommunerne får tilrettelagt bedre ressourceforløb, hvor indsatsen giver mening, og borgerne føler sig trygge, siger Troels Lund Poulsen.
I december 2016 var 19.000 ledige i ressourceforløb i kommunerne. SF's bekæftigelsesordfører Karsten Hønge er imidlertid langt fra imponeret over, hvad kommunerne tilbyder til de ledige. Det haster med et kursskifte, mener SFs ordfører.
- I alt for lang tid har vi hørt om håbløse eksempler på ressourceforløb, hvor borgerne oplever, at de er underlagt kommunens regime. Intentionerne i reformen af førtidspension og fleksjob er gode nok, men de bliver overfortolket og misfortolket ude i kommunerne, siger Karsten Hønge.
Initiativpakken, som Troels Lund Poulsen netop har offentliggjort, rummer tre initiativer:
- Beskæftigelsesministeren skriver nu til alle kommuner og indskærper, at de skal være opmærksomme på, hvad de tilbyder borgerne. Ressourceforløb skal udvikle borgerne - ikke gøre dem mere syge.
- Samtidig iværksættes et to-årigt forsøg, som sikrer den enkelte borger retten til at få sin sag vurderet af en læge, der ikke er tilknyttet kommunen. Hvis kommunens læge kommer med en anbefaling af virksompraktik, som borgeren ikke er enig i, bliver det muligt at inddrage regionens sundhedskoordinator.
- De 40 millioner kroner, som blev afsat til bedre ressourceforløb som en del af Satspuljeforliget, skal målrettes bedre, og sagsbehandlingstiden skal nedbringes.
Initiativerne kommer efter længere tids kritik af ressourceforløbene, der er en del af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013. Det skabte således højlydt debat, da det kom frem, at nogle kommuner praktiserer ’sengepraktik.’ Her får borgeren en seng med ud i virksomheden, så han eller kun kan hvile og arbejde skiftevis.
Det trak også overskrifter, da Næstved kommune sendte en handicappet kvinde i arbejdsprøvning i fem minutter - om ugen.
Trods kritik af en række konkrete ressourceforløb står regeringen og forligspartierne, Socialdemokratiet, SF og Radikale, fortsat bag reformen af førtidspension og fleksjob. Reformen afventer en større evaluering.
- Det er vigtigt, at vi holder fast i, at flest muligt skal hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet gennem ressourceforløb og væk fra passiv forsørgelse, siger Troels Lund Poulsen.
Ressourceforløb blev introduceret som led i reformen af førtidspension og fleksjob i 2013. I december 2016 var 19.000 mennesker i gang med ressourceforløb.
Ressourceforløb skal sikre, at ledige, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet kan hjælpe ledige i job eller uddannelse.
Ressourceforløb er målrettet mennesker, der har komplekse problemer ud over ledighed. Forløbene kan for eksempel bestå af virksomhedspraktik, mentorstøtte, motion eller misbrugsbehandling.
Et forløb kan vare mellem et og fem år. Deltagere i ressourceforløb er berettiget til en ydelse, der svarer til kontanthjælp.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet