De ansatte på bostedet Lindegården ved Roskilde er på arbejde igen. I en uge har de strejket for bedre arbejdsforhold, efter at deres kollega blev dræbt på tragisk vis i marts måned.
Drabet har udløst en byge af kritik af arbejdsmiljøet på bosteder landet over. Trods kritik bliver kommunerne, der driver de offentlige bosteder, nu anerkendt for at finde løsninger på arbejdsmiljøproblemer hurtigt og effektivt – og anerkendelsen kommer fra en ganske uventet kant.
- Jeg ved, at kommunerne har haft betydelig opmærksomhed på arbejdsmiljøet takket være et langt sejt træk for bedre arbejdsmiljø i det offentlige, lyder rosen fra Michael Graatang, der er direktør for LOS, som varetager interesserne for private sociale tilbud.
- Det kan jeg være mere usikker på, hvor meget de private virksomheder generelt har haft fokus på, tilføjer han.
Michael Graatang repræsenterer 550 medlemmer herunder private bosteder, der opgjort på antal pladser sidder på 17 procent af markedet. Trods sin position er Graatang ikke bleg for at indrømme, at der ligger en udfordring i at få alle private bosteder til at indse vigtigheden af at arbejde målrettet med at forbedre arbejdsmiljøet.
Automatisk besked
På de offentlige bosteder får ledelsen automatisk besked, når medarbejdere på andre bosteder bliver udsat for fx vold. Den automatik findes ikke blandt de private bosteder.
Hos FOA, der organiserer social- og sundhedsassistenterne på en lang række bosteder, fremhæver arbejdsmiljøkonsulent Charlotte Bredal, at udveksling af erfaringer de enkelte bosteder imellem er en vigtig kilde til styrke arbejdsforholdene.
- Jeg kan godt nikke genkendende til, at de offentlige botilbud er bedre til at dele deres erfaringer, men det er ikke noget, vi har undersøgelser, der underbygger, siger hun og tilføjer:
- Vi kan jo se, at blandt andet Københavns Kommune deler erfaringerne mellem de enkelte botilbud, men der hører også mange botilbud under kommunen, så det ligger ligesom mere til den flade at dele erfaringer her.
Avisen.dk har de seneste par uger afsløret, hvordan hverdagen på mange bosteder er fyldt med vold og overgreb. En kortlægning af alle straks-påbud og påbud fra Arbejdstilsynet viste, at overgrebene sker dagligt over hele landet.
Se kort: Så slem er hverdagen på landets bosteder
De barske realiteter har på ny sat fokus på arbejdsmiljøet, og hvordan det kan forbedres.
Private vælger selv
De private bosteder er underlagt de samme love og regler som de offentlige. De offentligt ejede botilbud er dog ifølge Michael Graatang ofte underlagt instruktionsbeføjelser – en række krav fra enten kommune eller region – som tvinger dem til at have større fokus på arbejdsmiljø end lovgivningen kræver.
- Du kan ikke tvinge en privat virksomhed til at interessere sig for arbejdsmiljø – det er selvfølgelig det, jeg skal overbevise mine medlemmer om, er vigtigt, fastslår Michael Graatang.
Det manglende incitament blandt private bosteder til at dele erfaringer, bekymrer Charlotte Bredal i FOA.
- Jeg kunne godt være lidt bekymret for, at det går mere trægt med at dele erfaringer i det private. Kommunen har naturligvis både en interesse i at passe på deres medarbejdere og undgå påbud fra Arbejdstilsynet, hvorfor erfaringerne fra et påbud på et botilbud deles mellem alle kommunens botilbud.
Op til medlemmerne
I LOS forsøger man også at styrke arbejdsmiljøet gennem udveksling af erfaringer, men udbyttet afhænger af medlemmerne, påpeger Michael Graatang.
- Vi, LOS, koordinerer i princippet den samme videndeling som KL (Kommunernes Landsforening red.) bare i det private. Vi samler oplysninger om principielle sager og deler det i vores netværk til medlemmerne. Men den viden deles kun, hvis medlemmerne efterspørger den, siger LOS-direktøren.
Han afviser dog, at videndeling er den hellige gral til et styrket arbejdsmiljø. Han peger i stedet på, at den virkelige forandring først sker, når lederne og de ansatte får "en ægte interesse" for arbejdsmiljø og sikkerhed.
- Det er jo ikke ukendt, at det er et farligt arbejde, men det er ikke viden, vi mangler, siger Michael Graatang, der ligesom de strejkende på Lindegården efterlyser flere ressourcer.
- Der er en grænse for, hvad kommunerne vil betale. De vil jo gerne have det hele til den halve pris, men arbejdsmiljøet også koster penge – varme hænder koster kolde kontanter.
Bostedet Lindegården har foreløbigt fået en ekstra bevilling i 2016 på 5,1 million kroner, som blandt andet skal gå til flere hænder.