En lastbil bragede mandag morgen ind i en gangbro i Vallensbæk. Det fortæller presse-fotos.dk.
Som billederne viser, har sammenstødet medført store skader på lastbilen.
- Lastbilen er hamret ind i broen og har kilet sig fast under. Hele bagenden på det store køretøj er helt smadret og skraldet fra hinanden. Det er ikke en lastbil mere, lyder det fra Presse-fotos.dk's udsendte medarbejder.
Gangbroen ved Vejlegårdsparken i Vallensbæk Strand er den samme, hvor to studenter lørdag blev kvæstet, da de stødte hovedet mod broen i forbindelse med studenterkørsel.
Ved middagstid mandag var lastbilen blevet trukket væk fra broen. Politiet var på det tidspunkt stadig til stede for at undersøge hændelsen nærmere.
Ifølge presse-fotos.dk har politiet har tilbageholdt en mand, som formodes at være chaufføren. Der er ikke meldinger om, at han skulle være kommet til skade.
(Foto: Presse-fotos.dk)
(Foto: Presse-fotos.dk)