Onsdag åbnede et museum i New York med formål at mindes de omkomne fra angrebene på World Trade Center den 9. september 2001.
Museet, som ligger hvor de to tvillingetårne engang stod, vil i første omgang være åbent for overlevende og pårørende. Fra den 21. maj vil offentligheden kunne besøge museet.
Projektet har medført mange diskussioner om, hvordan man skal mindes de omkomne på en passende måde. Næsten 3000 mennesker mistede livet ved angrebene den 11. september.
'Der er godt 3000 familer, som synes, at dette er en god idé, og der er godt et dusin, som ikke synes om idéen. Lige meget hvad man gør, er det ikke alle, der vil være med på ideen,' siger Michael Bloomberg, Formand for National September 11 Memorial & Museum.
Museet og mindesmærket ved siden af det har kostet 700 millioner dollars at bygge, og sikkerheden alene kommer til at koste 10 millioner dollars om året.