Margarat Bernstorff beroligede sine naboer den dag for fem år siden, hvor hendes ældre bror Frank Bernstoff ikke længere blev set i haven hos den lille familie.
Han var bare flyttet ud af staten, for at bo ved nogle slægtninge, sagde hun.
I foråret, da også søsteren Anita forsvandt, fortalte Margarat, at hun var blevet bange for at gå udenfor. Den sidste søster, Elaine, var ikke blevet set siden starten af firserne.
Alligevel fik alle naboerne sig noget af en overraskelse, da myndighederne i Chicago i lørdags fandt ud af, at Margarat Bernstoff hele tiden havde boet med dem alle sammen i familiens hus på Judson Avenue. To af dem var blevet til skelletter. Den sidste - der formentlig var Anita Bernstoff - var gået stærkt i forrådnelse.
Retsmedicinerne kunne slå fast, at de alle var døde af naturlige årsager - men det bidrog ikke meget til forklaringen på, hvorfor den ældre kvinde ikke har indberettet dødsfaldene til myndighederne.
Naboerne til kvinden beskriver hende ellers som en velformuleret, venlig og generøs kvinde.
"Hun var bare en sød gammel kone, og vi var alle meget glade for hende," siger en tårevældet nabo.
Margarat Bernstoff bor nu på et plejehjem.
-Newspaq