66 år efter at mordene blev begået, har en tidligere SS-officer nu fået din dom. Han skal tilbringe resten af sit liv bag tremmer for at have dræbt en apoteker, en cykelsmed samt en tredje mand i Holland 1944.
Den nu 88-årige Heinrich Boere var under krigen en del af en nazistisk angrebsgruppe og erkender drabene, men insisterer på, at han blot fulgte ordrer.
Anklagemyndigheden argumenterede med, at Boere var et fanatisk medlem af SS-gruppen Faldmeijer, som han meldte sig ind i efter, at tyskerne havde taget magten i hans hjemby Maastricht og resten af Holland i 1940.
Derimod fremhævede forsvareren, at sagen tilhørte fortiden.
De hollandske myndigheder har flere gange forsøgt at få den nu livstidsømte fange udleveret fra Tyskland, efter at han i 1949 var blevet dømt in absentia i Holland.
Det vides endnu ikke, om Boere vil anke dommen.