For et par uger siden kom det frem, at den 83-årige Al Pacino - akkurat ligesom kollegaen Robert De Niro - skulle være far igen.
Og nu er det så sket. Al Pacinos kæreste, den 29-årige Noor Alfallah, har født en dreng, som får navnet Roman Pacino. Det skriver CNN.
Al Pacino har i forvejen tre børn med to forskellige kvinder - Beverly D’Angelo og Jan Tarrant. Alfallah, der tidligere været kæreste med Mick Jagger, har ingen børn fra tidligere.
Robert De Niro, der i sidste måned fik sit syvende barn, sendte en besked til All Pacino, da det kom frem, at også han skulle være far.
- "Go Al" - må gud velsigne ham, lød det fra 79-årige De Niro.