En 81-årig kvinde er sent fredag brændt inde i sin villa i Vivild på Djursland og har i den forbindelse mistet livet.
Det oplyser Jens Rønberg, der er vagtchef ved Østjyllands Politi.
Kvindens pårørende er blevet underrettet. Anmeldelsen kom klokken 22.10.
Politiet mistænker ikke en kriminel handling, oplyser vagtchefen.
- Enhver bygning bliver ustabil ved brand, så man har besluttet at vente til mandag med at undersøge stedet derude, så man er helt sikker på, at branden er slukket, men også at bygningen er stabil nok til, at man kan arbejde i den, siger Jens Rønberg.
/ritzau/