Du kender ham nok bedst som Bobby Ewing fra 'Dallas' eller som Frank Lambert over for Suzanne Sommers i 'Kaos i familien'. Men nu skal Patrick Duffy for første gang spille en stor rolle på film. Det sker efter hans 60 års fødselsdag.
Duffy skal spille med i 'You Again', en komedie fra Disney som har Kristen Bell fra serien Gossip Girl i hovedrollen. Hun spiller en pige, der finder ud af, at hendes bror skal til at giftes med den pige, som terroriserede hende i high school.
Sigourney Weaver og Jamie Lee Curtis skal også være med i filmen, så Duffy får fint selskab.
Siden Patrick Duffys storhedstid i 80'erne og 90'erne har han haft en rolle i sæbeopera-serie "Glamour". Det skriver cinematical.com.