Det er Gasværket og The One an Only Company, der præsenterer en ny musical, som får premiere til februar på Østre Gasværk i København.
Musicalen byder på 30 af de danske største 80'er-hits, hvor man blandt andet kan høre 'Vågner i natten', 'Sjæl i flammer', 'Magi i luften' og 'Ridder Lykke'.
"Ambitionen er at flette 30 fantastiske sange ind i en ny rørende, underholdende og stærk historie. Vi vil skabe et brag af en forestilling om kærlighed og fællesskab. Og det er jo lige præcis, hvad 80'er-musikken kan - sange, der sætter gang i den, giver os billeder og minder, og som vi stadig fester til. Ja, sange der har en lige så stærk appel i dag, som da de blev skrevet," udtaler teaterdirektør for Gasværket, Jon Stephensen.
Det er Østre Gasværk, der danner rammer for den moderne og energifyldte forestilling, hvor publikum blandt andet kan synge med på sange fra Sneakers, Tøsedrengene, TV 2, Lars H.U.G. og Ray Dee Ohh.