Australsk har politi anholdt 15 mennesker tidligt torsdag i Sydney, efter landets efterretningstjeneste mistænkte medlemmer af Islamisk Stat for at planlægge et terrorangreb i Australien.
800 betjente stormede forskellige bygninger i Australiens største by i jagten på potentielle terrorister, hvilket gør det til den største politioperation i landet nogensinde.
'Det er sådan noget, man ser i nyhederne. Det er skræmmende,' sagde en lokal indbygger i Marsfield, Sydney.
Australiens myndigheder oplyser, at 60 australske statsborgere kæmper for Islamisk Stat i Syrien og Irak, og de ekstreme islamister har angiveligt også aktiviteter hjemme i Australien. Og i løbet af den seneste tid har landets efterretningstjeneste set flere tegn på, at et terrorangreb i selve Australien var under opsejling. Flere lokale indbyggere havde også mærket truslen fra Islamisk Stat helt tæt på i løbet af ugen.
'Nogle mænd gik forbi kirken med et flag, du ved det sorte og hvide arabiske flag, mens de skreg: 'Vi vil dræbe de kristne og slagte jeres børn,' udtalte en lokal indbygger i Sydney.