For anden gang på tre uger har den ikoniske amerikanske sanger og sangskriver Bob Dylan frigivet et nummer.
6. april frigav 78-årige Bob Dylan efter lang tids tavshed pludselig et over 16 minutter langt nummer (se herunder) og fredag gjorde han det igen.
For tre uger siden drejede det sig om mordet på John F. Kennedy - og derfra årtiers politisk historie i USA, fyldt med referencer til kulturhistorien.
Nummeret hedder "Murder Most Foul" og er det første frigivne nummer siden udgivelsen af albummet "Tempest" fra 2012.
Ifølge den ikke-kommercielle amerikanske radiostation NPR indeholder "Murder Most Foul" referencer og antydninger til ikke færre end 78 sange - alle skrevet af andre.
Det nyeste nummer har titlen "I Contain Multitudes" og her referer han til Anne Frank, Indiana Jones og The Rolling Stones.
Der findes ikke mange oplysninger om hverken "Murder Most Foul" eller "I Contain Multitudes" udover at Bob Dylan på sin hjemmeside kalder det en "unreleased song we recorded a while back that you might find interesting".
Der gættes dog på, at "Murder Most Foul" er skrevet og indspillet i 2013.