En 76-årig mand fra Hellerup ringede lørdag til politiet og fortalte, at han havde kvalt sin 68-årige kone, skriver fyens.dk.
Kvinden var ikke død, da politiet ankom, men havde punktformede blødninger i øjenene, hvilket antyder, at hun havde været tæt på at dø.
Manden blev anholdt, men søndag løsladt af en dommer. Han er nu - med konens samtykke - hjemme igen.
Det var angiveligt frustration over konens livstruende sygdom, der fik manden til at forsøge at kvæle hende.