En 75-årig mand var tilsyneladende godt gal i skralden over, hvordan nogle firmabiler holdt parkeret, at han tog en beslutning om at udøve hærværk.
Med en hammer smadrede han således sidespejlene på to firmabiler som holdt parkeret foran en byggeplads på Stenhøjgårdsvej i Malling syd for Aarhus, skriver Aarhus Stiftstidende.
Ifølge avisen var det en medarbejder på byggepladsen, der blev opmærksom på hærværket.
Efter at have smadret sidespejlene gik den 75-årige fra stedet, men blev senere anholdt i sit hjem og sigtet for hærværk.