En 75-årig kvinde er død efter en brand i en lejlighed på Mariehøj i Rødovre tidligt fredag morgen.
Det oplyser Thomas Christensen, som er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.
Kvindens pårørende er underrettet.
Politiet fik anmeldelser om røglugt omkring klokken 06.30 fredag morgen.
- Da brandvæsnet kommer derud, finder de en livløs ældre kvinde, siger vagtchefen.
Politiet mistænker ikke, at der ligger noget kriminelt bag branden.
Der har været tale om en mindre brand, som ikke har bredt sig fra kvindens lejlighed.