En lægehelikopter landede mandag eftermiddag tæt på rundkørslen ved Sundsvej og Sunds Omfartsvej, der ligger mellem Herning og Sunds, hvor en bil kort før var forulykket.
Helikopteren hastede føreren af bilen på hospitalet, men ulykken har nu fået en tragisk udgang.
Det fortæller presse-fotos.dk.
- En 75-årig mand kørte af ukendt årsag tværs gennem rundkørslen. Køretøjet endte på hovedet på en mark. Fører er afgået ved døden, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på twitter.
De pårørende er underrettet.
Det var redningsmandskabet, der fik den 75-årige mand ud af den ødelagte bil og ydede livredende førstehjælp på stedet.
Midt- og Vestjyllands Politi har stadig betjente på ulykkesstedet, hvor en bilinspektør også er på vej.
Foto: Presse-fotos.dk
Twitter