En 74-årig mandlig cyklist er dræbt i en højresvingsulykke af en lastbil mandag formiddag i Vissenbjerg, oplyser Fyns Politi.
Ulykken skete klokken 9.30 i krydset mellem Søndersøvej og Vestgade, hvor manden kom ind under lastbilens baghjul.
- Han kører ad Vestergade i østlig retning, og lastbilen kører i samme retning. Lastbilen skal til højre ved det første kryds og overser formentlig cyklisten, siger vagtchef Hans Jørgen Larsen til Ritzau.
- Cyklisten kommer ind under baghjulet og bliver klemt ihjel, fortæller vagtchefen.
Den 74-årige mand blev erklæret død på stedet.
- Det er ikke andre parter i ulykken, og den 74-årige er identificeret, fortæller vagtchefen.
De pårørende er underrettet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.