Den 73-årige TV 2 News-vært, Allan Silberbrandt, har ingen planer om at stoppe arbejdslivet.
Det siger han til Billed-Bladet.
- Jeg fortsætter, indtil jeg ikke kan mere eller ikke synes, det er sjovt mere.
- Jeg tror faktisk også, at det er sundt at blive ved med at skulle følge med, siger Allan Silberbrandt.
Han stiller sig dermed op i rækken af journalister, som ikke bare sådan lader sig pensionere.
Således meldte 79-årige Ulla Terkelsen sidste år, at hun ingen planer har om at lægge journalistikken på hylden.
Også hun synes, som Allan Silberbrandt, at arbejdet er sjovt.
- Jeg synes, mit arbejde er sjovt. At være journalist er en forlængelse af min person, fordi jeg interesserer mig for mennesker, politik og lande, sagde Ulla Terkelsen i juni 2022 og tilføjede:
- Jeg har aldrig planlagt særligt langt frem i tiden - til min bankrådgivers store opmærksomhed, sagde hun med latter i stemmen.
Allan Silberbrandt blev ansat som redaktionschef og var med til at starte TV 2 Nyhederne i 1988. I dag toner han frem på TV 2 News, men hans karriere som journalist begyndte et helt andet sted.
Han blev uddannet på Frederiksborg Amts Avis i 1973, og skiftede i 1978 til et job som redaktionssekretær ved Politiken Søndag.
Siden blev han USA-korrespondent for Politiken, idtil han altså et par år efter startede på TV 2 Nyhederne.
Her var han souschef og fra 1993 desuden aktualitetschef.
Korrespondentjobbet samlede han op igen ved i to omgange – 1997-98 og 2002-2010 -, med base i Washington D.C., at dække nyhder inden for politik, kutur og samfund i USA.
I efteråret 2010 blev han afløst Jesper Steinmetz og blev i stedet af fast studievært på TV 2 News.
Han er far til Sarah og gift med journalist Lone Knuhtsen Silberbrandt.