To maskerede mænd trængte i nat ind hos en 71-årig mand og truede ham med at røve hans penge og nøglerne til hans restaurant. Mændene truede med at skyde sig igennem døren, hvis ikke manden åbnede.
Derefter slog de manden i tindingen, bagbandt ham og trak en hætte over hovedet på ham, oplyser politiet til TV2. Overfaldet skete mellem klokken 2 og 3 i nat, og politiet efterlyser nu vidner eller andre, der har oplysninger om de to overfaldsmænd.
Begge mænd var iført sorte hætter med hul til øjnene. De var ens klædt i sort træningstøj med hvide striber. Mændene, der formentlig var midt i 20 erne var begge høje og kraftigt bygget, oplyser politiet.