Juleaften er halvdelen af alle danskere ikke hjemme, derfor er netop juleaften så elsker blandt indbrudstyve.
Nu er tallene ved at blive gjort op, og Jyllands-Posten er nået til 707 indtil videre.
Det tal ventes dog at stige, når folk vender tilbage på arbejde mandag.
Samtidig er det småt med antallet af indbrudstyve, der møder lovens lange arm, efter de har raget til sig af fladskærme og andet godt. Kun 13 er indtil videre blevet sat fast.
I København NV blev en ejendom særligt hårdt ramt af indbrud. Her blev ni lejligheder udsat for 'knæk', da et kældervindue ikke var ordentligt lukket.
København er da også det område i landet, hvor flest er blevet røvet. 109 københavnere havde ubudne gæster, mens de var ude til flæskesteg og and.
Forsikringsselskaberne anslår, at op mod 1.000 danskere får indbrud i julen.