De norske juleborde kommer til at mangle julemaden, efter en lastbil fyldt med kalkuner tirsdag aften kørte af vejen og ned i en elv. Ulykken skete lige syd for Trøndelag i Midtnorge, da lastbilen var på vej til slagteriet med de mange dyr. De nåede aldrig frem. Hele lasten af 7.000 kalkuner druknede i det decemberkolde vand.
Tre personer, som kørte og var med i lastbilen, blev stærkt nedkølet kørt på hospitalet. Ifølge Aftenposten lykkedes det dem at klatre op på taget af lastbilen, hvor redningsfolk kunne få dem i sikkerhed fra. De er ifølge avisen alle tre uden for livsfare.
Kun omkring 20 kalkuner nåede ud af lastbilen, men heller ikke de kunne redde livet.