Gerningsmanden kan være en bekendt, en ven, et familiemedlem, kollega, klassekammerat eller en nuværende eller tidligere kæreste eller ægtefælle. Langt de fleste ofre for seksuelle overgreb kender gerningsmanden i forvejen - det gælder for 71 procent af ofrene. Kun 16 procent af ofrene kender overhovedet ikke deres gerningsmand.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af en forskergruppe fra Aalborg Universitet og Københavns Universitet under ledelse af lektor Marie Bruvik Heinskou. Data er indsamlet af Kantar Gallup, og projektet er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd.

- Denne undersøgelse giver os et helt unikt indblik i omfanget og typen af seksuelle overgreb i Danmark. Undersøgelsen skal danne grundlag for, hvordan vi bedst forebygger seksuelle overgreb, siger formand for Det Kriminalpræventive Råd Henrik Dam.

Undersøgelsen viser, at kun de færreste oplever de seksuelle overgreb som kriminelle. Kun en tredjedel af de, der har oplevet tvungen sex eller forsøg på dette angiver, at de oplevede det som kriminelt i situationen. Selv når der har været fysisk tvang eller trusler om fysisk tvang involveret, er det kun halvdelen, der opfattede overgrebet som kriminelt i situationen.

- Et markant resultat i undersøgelsen er, at relationen til gerningspersonen har betydning for, om offeret oplevede situationen som kriminel. Det vil sige, at offeret er mindre tilbøjelig til at opleve situationen som kriminel, når gerningsmanden er en partner frem for en fremmed. Vi mener derfor, at det fund kan være én af hovedårsagerne til det store mørketal for seksuelle overgreb, eftersom så mange kender hinanden, siger Marie Bruvik Heinskou.

Kun hvert fjerde offer ønsker gerningsmanden fængslet

Når man spørger ofrene, hvordan de ønsker gerningsmanden straffet, er det kun hvert fjerde offer, der ønsker gerningsmanden fængslet. Knap hver tiende ønsker slet ikke gerningsmanden straffet, og hver tredje er i tvivl om, hvorvidt de ønsker gerningsmanden straffet via nogle af de sanktioner, der er i retssystemet.

Derfor mener formanden for Det Kriminalpræventive råd, at man bliver nødt til at styrke forebyggelsesindsatsen.

- Der er meget stor politisk og mediemæssig opmærksomhed på seksuelle overgreb. Der bliver gjort et godt stykke arbejde for at få folk til at anmelde seksuelle overgreb, og man øger straffen for seksuelle overgreb. Men undersøgelsen viser meget tydeligt, at man ikke kan straffe sig ud af seksuelle overgreb. Der er behov for at tænke forebyggelse, ellers kommer vi ikke problemet til livs, siger Henrik Dam.

Derfor lancerer Det Kriminalpræventive Råd i 2018 et undervisningsmateriale og en kampagne, der skal forebygge seksuelle overgreb.

Fakta:

Hver tiende dansker er i løbet af deres liv blevet tvunget til sex eller har oplevet forsøg på tvungen sex. Langt de fleste ofre er kvinder, men mænd udsættes også for tvungen sex.

71 procent af de, der har været udsat for seksuelle overgreb eller forsøg herpå, kender gerningsmanden i forvejen.

Kun 31 procent af de, der har været udsat for tvungen sex eller forsøg herpå, oplevede det som kriminelt i situationen eller umiddelbart bagefter.

Kun 25 procent af de, der har været udsat for tvungen sex eller forsøg herpå, ønsker gerningsmanden straffet med fængsel.

Teenagere er særligt udsat for seksuelle overgreb, således udgør de 13-19-årige 40 procent af alle de, der angiver at have været udsat for tvungen sex eller forsøg herpå.

81 procent af de seksuelle overgreb finder sted i private hjem, typisk på en almindelig hverdag hos enten gerningsmanden eller offeret.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen Seksuelle Krænkelser i Danmark er foretaget som en såkaldt viktimiseringsundersøgelse af et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. 3.091 har svaret på et spørgeskema omkring hvilke typer af uønskede seksuelle oplevelser, de har været udsat for, samt en række spørgsmål omkring blandt andet deres relation til gerningspersonen og situationen omkring overgrebet.

Undersøgelsen er udarbejdet af Marie Bruvik Heinskou fra Aalborg Universitet og Laura Marie Schierff, Peter Ejbye-Ernst, Camilla Bank Friis og Lasse Suonperä Liebst fra Københavns Universitet. Data er indsamlet af Kantar Gallup, og projektet er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd.