Nærbutikskæden 7-Eleven har i løbet af natten og morgenen fået flere butikker i drift.
Onsdag formiddag er 100 butikker i "stabil drift" via et backup-system. Det vil sige, at de er åbne for køb med MobilePay og kontanter, men altså endnu ikke er i fulde omdrejninger.
- Vi arbejder videre og får flere butikker på i løbet af dagen. Herudover kører en række andre 7-Eleven-butikker stadig på lokale driftsløsninger og er derved også åbne.
- Der kan stadig trygt handles i alle åbne 7-Eleven-butikker, men betjeningstiden kan måske opleves lidt længere end normalt, oplyser 7-Eleven på Facebook.
Butikkerne lukkede mandag, fordi medarbejderne som følge af et systemnedbrud ikke kunne benytte kasserne eller tage imod betaling.
Systemnedbruddet skyldes, at 7-Eleven er blevet udsat for et hackerangreb, som altså stadig to dage senere påvirker driften.
Tirsdag aften var meldingen, at 17 butikker var åbne for betaling med MobilePay eller kontanter.
7-Eleven har 176 butikker i Danmark.
De ligger primært i København, Aarhus, Aalborg og Odense, men også i mindre byer, i lufthavne, ved nogle hospitaler og ved togstationer i hele landet.
Butikkerne ligger også ved fem hospitaler, og en sjette er på vej.
Man kan som normalt hente GLS-pakker i butikkerne. Med hensyn til Sharebox skal kunder kontakte 7-Eleven på Facebook for at få hjælp.
7-Eleven vil give nye opdateringer om situationen igen senere onsdag. Det oplyser butikskæden onsdag formiddag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.