Det er snart to døgn siden, en ældre mand ved navn Ole sidst blev set. Derfor beder Nordjyllands Politi nu om hjælp til at finde ham,
– De pårørende er helt forståeligt bekymrende for ham. Vi beder derfor alle borgere i især Frederikshavn og omegn, der måtte have set ham eller have andre informationer i sagen om straks at ringe til os. Ring på telefon 114, siger efterforskningsleder ved politiet i Frederikshavn, Michael Karstenskov.
Den 67-årige mand beskrives som: 185 cm høj og med en spinkel kropsbygning. Gråt og langt hår samt stort skæg. Var på forsvindingstidspunktet formentlig iført gul cykeltrøje og mørkeblå cowboybukser. Hans fornavn er Ole.
– Man kan bide mærke i, at den savnede er ret høj og spinkel med stort skæg – så hans udseende er lidt karakteristisk, uddyber Michael Karstenskov, der tilføjer, at det er politiets umiddelbare formodning ud fra de igangværende efterforskningsskridt i sagen, at han opholder i Frederikshavns-området:
– Men helt sikre kan vi naturligvis ikke være – så har man information til os i sagen, så ring. Heller en gang for meget end en for lidt.