Linse Kesler kan godt gå hjem - dronningen af plastikkirurgi vender nemlig tilbage.
65-årige Cher har annonceret på Twitter, at hun tager på turné i september.
"Jeg ryster! Hele settet skifter for hver sang!" skriver Believe-sangerinden i en twitter-opdatering.
Det kan nok pirre nysgerrigheden hos trofaste fans rundt om i verden, der nu får mulighed for at se den aldrende sangerinde med den glatte hud og den store stemme for første gang siden 2005.
Turnéen starter dog i Kansas, skriver Cher på Twitter.
Hendes nye album bliver også udsendt i år. Det vil blandt andet indeholde balladen 'The Greatest Thing', skrevet af Lady Gaga. Cher har været i musikbranchen i snart 50 år, siden hun som 16-årig barnebrud slog igennem sammen med manden Sonny Bono.
Forhåbentligt går Chers comeback bedre end superstjernekollegaerne Michael Jackson og Whitney Houstons forsøg på at vende tilbage til scenen. Begge afgik som bekendt ved døden i henholdsvis 2009 og for få uger siden - oven i købet uden at smage comeback-succesens søde frugt først.
Kilde: Twitter.