En 64-årig kvinde har mistet livet i forbindelse med en brand i et hus på Storegade i Ørsted ved Randers.
Det oplyser Østjyllands Politi i politikredsens døgnrapport.
Politiet fik anmeldelsen torsdag klokken 06.30. En nabo til huset havde hørt branden, og da hun kiggede derover, var branden allerede meget voldsom.
Huset var overtændt, da politiet ankom, og brandvæsenet havde ikke kunnet gå ind i huset.
Kort før klokken 08 fandt brandvæsenet frem til en indebrændt person, der havde mistet livet.
- Der er en masse tekniske undersøgelser, vi skal have lavet for at sikre hendes endelige identitet, sagde kommunikationsmedarbejder Janni Lundager til Århus Stiftstidende.
Den omkomnes pårørende er blevet underrettet, da politiet formodede, at det var husets beboer - den 64-årige kvinde - der befandt sig i huset.
Det vides ikke, hvordan branden er startet, men Janni Lundager oplyste torsdag formiddag til Ritzau, at man er ved at fastslå årsagen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.