63-årig erhvervsmand jubler: Jeg er blevet far - for sjette gang
Klaus Riskær Pedersen har nu børn med fem forskellige kvinder. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)
Natten til onsdag fødte Klaus Riskær Pedersens 27-årige kæreste en dreng.

Erhvervsmand og iværksætter Klaus Riskær Pedersen blev natten til onsdag far for sjette gang - og for femte gang blev det en søn. Og denne gang blev til Adam Riskær Pedersen. 

Hertugindes far: Den royale familie er som Scientology

Den lille ny blev født klokken 07.00 og er sund og rask, skriver 63-årige Klaus Riskær Pedersen ifølge BT i et opslag på Facebook.

Moren er hans 36 år yngre kæreste, Anna Pia Lykke Ring, som fødte Adam på Hvidovre hospital.

Klaus Riskær Pedersen har forvejen de to voksne sønner, Frederik og Christian, med sin første hustru Anne-Mette.

I 2007 fødte hans daværende kæreste, Mette-Marie Thomsen, sønnen Kristoffer, og med engelske Jasmin Dahlu har han sønnen Christopher.

I 2014 fik han datteren Isabella med Laura Petersen.

Klaus Riskær Pedersen er desuden farfar. I 2017 blev hans ældste søn, Frederik, nemlig far.