Det skal være slut med at smide fartbøderne ud, hvis man har kørt for stærkt i udlandet. EU-kommissionen har netop besluttet at udveksle straffe trafiksynderne på tværs af landegrænserne
Dansk politi alene måtte sidste år kassere 6.196 fartbøder, hvor biler fra andre EU-lande blev fotograferet efter at have kørt for stærkt af den automatiske fartkontrol.
- Og sådan har det været i flere år. Så det er sådan set udemærket, at der nu kommer nye regler, siger politiinspektør Holge Holbæk fra Rigspolitiets Færdselsafdeling, der i flere har haft lov til at sende hastighedsbøder til Norge og Sverige, men ikke har måtte opkræve fartbøder i andre lande.
Det bliver der dog nu ændret på. EU-komissionen har netop besluttet at udveksle fartbøder mellem landende, så også danskere, som har kørt for stærkt i Tyskland og Frankrig, kan få girokort med hjem som souvenir:
-Trafiksikkerhed er noget som angår os alle, og noget som komissionen prioriterer. I 2001 satte vi som mål at vi på ti år skulle halvere antallet af dødsofre på vejene. For at det skal lykkedes, så må vi gøre nogen ekstra satninger, siger Jacques Barrot, der er kommisionens vicepræsident i en pressemeddelelse om reglerne, der nu er på vej.
Reglerne sker i form af et nyt direktiv, som EUs medlemslande nu skal skrive ind i deres lovgivning.
I praksis bliver bilens nummerpladet fotograferet, og politiet finder så frem til ejeren i et international elektronisk net for bilejere. Fartbøden bliver så sendt hjem til bilejeren på dennes adresse på det lokale sprog.
Rådet for Større Færdselssikkerhed glæder sig:
- En tysker og hollænder, som kører for stærkt i Danmark, skal jo ikke bare kunne slippe. På samme måde som en dansker ikke bare skal kunne sætte speederen i bund, når han passerer den danske grænse, siger vicedirektør Mogens Wilbert.