Selvom boligmarkedet først så småt er ved at tø op igen efter en kold vinter, er der i den grad varmt på toppen af markedet:
Man kan næsten fornemme, at er tale om en stor bolighandel, når afslaget lyder på 7,1 millioner kroner.
Det var tilfældet ved et salget af en liebhavervilla på Strandvejen nord for København, som samtidig har indtaget førstepladsen som den dyreste handel i år - med en gigantisk salgspris.
Det skriver boligmediet Boliga.dk.
Intet mindre end 60,9 millioner kroner har skiftet hænder, for at nye ejere har kunnet overtaget nøglerne til det luksuriøse hjem, som ligger i Charlottenlund et par rækker fra Øresunds kyst.
For prisen får køberne en overflod af kvadratmeter - 432 for at være præcis - som ifølge salgsmaterialet fra mæglerbutikken Home Charlottenlund, der senest havde villaen til salg, er udstyret med ”alle moderne bekvemmeligheder.”
De i alt tolv værelser byder blandt andet også på flere stuer, et bibliotek, et træningsrum, et påklædningsværelse og flere sove- og børneværelser.
Stort millionafslag
Den dyre villa kom til salg i februar efter en kort pause fra markedet, hvor var den sidste år var udbudt et par måneder. Begge gange fulgte der ifølge Boliga.dk et prisskilt på svimlende 68 millioner kroner med.
Anden gang nåede det luksuriøse hjem kun at være til salg i 20 dage før en køber slog til, men så slap de altså også for at betale fuld pris: De nye ejere har nemlig fået et solidt afslag på 7,1 millioner kroner med i handlen.
Inden salget af liebhavervillaen i Charlottenlund var det handlen af det kendte Matador-hus, som Mads Skjern købte i den populære tv-serie, da han var kommet til penge, den dyreste handel indgået i 2022.
Det 360 kvadratmeter store hjem, som ligger ud til Furesø i Holte, blev solgt for 45 millioner tilbage i januar – en salgspris, der altså nu resulterer i en andenplads over årets hidtil største villahandler.
Se årets dyreste villahandel her
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.