En nærlæsning af Pentagon-dokumenter afslører, at antallet af amerikanske soldater, som siden 2003 har rapporteret om kontakt med kemiske våben i Irak, stiger eksplosivt i forhold til tidligere oplysninger.
I oktober omtalte avisen The New York Times 17 tilfælde, hvor amerikansk militærpersonale kom til skade på grund af sarin- eller sennepsgas. Siden stod flere soldater frem, så tallet steg til over 25.
Men interne Pentagon-dokumenter viser nu, at hundredvis af soldater selv har oplyst til militæret, at de mener at have været udsat for de kemiske giftstoffer, oplyser embedsmænd ifølge avisen.
Det er USA's forsvarsminister, Chuck Hagel, der iværksatte undersøgelsen, og tallene viser, at 629 personer fra militæret i et spørgeskema i forbindelse med afsluttede eller overståede missioner har svaret ja til spørgsmålet om, hvorvidt de tror, at de har været udsat for nogen former for kemisk, biologisk eller radioaktivt stof.
I en svarboks har de 629 personer skrevet, at der var tale om et kemisk stof.
Ifølge New York Times har også udenlandske soldater, irakiske tropper og civile potentielt været i risiko for kontakt med den farlige kemi.
De amerikanske myndigheder har forsøgt at skjule, hvor meget de soldater, der blev sendt til Irak efter invasionen i 2003, blev udsat for giftgasser fra de gamle kemiske våben, som de fandt.
Ifølge The New York Times fandt amerikanske soldater ikke færre end 5000 sprænghoveder, granater og bomber, som var fyldt med kemiske stoffer, men dette blev holdt hemmeligt.
En af begrundelserne, som daværende præsident George W. Bush brugte for at invadere Irak, var påstanden om, at landets diktator Saddam Hussein aktivt forsøgte at udvikle masseødelæggelsesvåben.
Men selv om de amerikanske styrker aldrig fandt bevis for, at der fandtes et sådant program, fandt de masser af rester af gamle kemiske arsenaler.
Alle de kemiske våben, som blev fundet i Irak, var produceret før 1991 i forbindelse med landets langvarige krig mod nabolandet Iran. Langt de fleste af våbnene var endda udviklet i USA, produceret i Europa og sat i produktion i Irak af vestlige firmaer.
/ritzau/