En 20-årig mand skal 60 bag tremmer for at have overfaldet en målmand med en peberspray under en fodboldkamp. Det afgjorde retten i Roskilde i dag. Episoden fandt sted 9. juni, hvor den 20-årige løb ind på banen på Roskilde Stadion, hvor FC Roskilde mødte Lolland Falster Alliancen.
Anklageren, Christian Schrøder, var glad for, at hændelsen blev takseret til en ubetinget dom.
- Det er vigtigt at sende det signal, som vi har sendt her i dag, at hvis man løber ind og overfalder en på en fodboldbane, så bliver det udmålt til frihedsstraf, sagde Christian Schrøder til TV 2 News, efter dommen var afsagt.
Den 20-årige mand har allerede siddet halvanden måned i varetægtsfængsel og kan derfor regne med at være på fri fod snart.