Den 60-årige Gunnar Jensen Grevsen blev tirsdag idømt fængsel på livstid for to drab på Amager sidste efterår.
Det skriver Ritzau. Motivet for de to drab, der fandt sted i henholdsvis oktober og november, var formentlig økonomisk.
Liget af den mand, der blev dræbt i november, blev først fundet i februar i en lejlighed på Tjørnerækken på Amager, men det viste sig hurtigt, at forbrydelsen var sket fire måneder tidligere.
Det andet drab fandt sted på Peder Lykkes Vej i november sidste år, hvor den 60-årige Bjarne Quie blev dræbt med 15-16 slag af en hammer. Den dømte har tidligere tilstået, at han stod bag angrebet, men han har gjort gældende, at han handlede i nødværge.
Ifølge dommen har den 60-årige to gange hævet 6000 kroner med den dræbtes dankort.